Forside

Mit navn er Flemming Ejlersen og jeg bor i Snekkersten, og kommer meget i Gilleleje, den lille hyggelige fiskerby på Sjællands nordligste punkt, tæt på Gilbjerghoved og Søren Kierkegaards sten.

 

Citat: "Hvad er Sandheden andet end en leven for en idee"

 

Jeg uddannet skovfoged og har i mine unge dage arbejdet i troperne i en del år og denne periode har sat sine spor i mit senere arbejdsliv, hvor jeg primært har arbejdet med bevarelse af naturen. Jeg har bl-a. arbejdet med oprettelser af vildtreservater i Danmark, bevarelse og genopretninger af naturarealer med det formål at bevare og genoprette gode forhold for flora og fauna gennem naturlige retablerings metoder.

 

Er i dag pensionist, stadig nært knyttet til naturen og benytter den meget i det daglige. Fuglene står højt på listen og jeg tager til lokaliteter i både Danmark, Sverige og lokaliteter i Europa for at se på fugle.

 

Jeg rejser stadig gerne når jeg har mulighed for det og her er det ligeledes primært naturen, eller muligheden for at komme tæt på den, der trækker.

 

Min hobby er at male og her er det især akvarellen, som jeg er optaget af. Maler primært med akvarel, men gouache er også ved at sætte sit præg på nogle motiver.

 

Mine motiver kommer i høj grad fra naturen og her er det især fuglene, som har min store interesse. Ind i mellem finder motiver af huse, bymiljøer og generelle motiver fra naturen også deres vej til akvarelpapiret.

Jeg er medlem af kunstnergruppen ”Kunst i Fileten”, som har til huse i Gilleleje. Vi udstiller på havnen i Gilleleje hver sommer i månederne juni og juli, hvor vi holder til i Filetfabrikken.

Jeg benytter mig også af andre udstillingsmuligheder når disse byder sig.

 

kontakt mig gerne for en aftale.

 

www.flemmingejlersen.dk fe.ejlersen@gmail.com +45 20 91 72 41